Åb. 21,5.

Alting bliver nyt!
Der er mange, hvis religion er sådan. Når karakterens rendegarn og islæt ikke kan stå prøve, så er det værdiløst stof den består af. Forsøget med at sætte en ny lap på det gamle gør ikke sagen bedre, for det gamle, tynde stof river sig løs fra det ny, så riften bliver meget større end før. Det hjælper ikke at lappe. Den eneste mulighed er at kassere den gamle klædning og skaffe sig en helt ny. Kristi plan er den eneste rigtige. Han siger: "Se, jeg gør alting nyt." "Hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning." En religion, som kun er lappeværk, har aldeles ingen værdi for Gud. Han kræver et udelt hjerte.

Frelsergerningen vil være fuldstændig. Der, hvor der var overflod af synd, findes der endnu større overflod af Guds nåde. Selve jorden, just det område, som Satan gør fordring på som sit eget, skal ikke blot frikøbes, men ophøjes. Vor lille verden, som under syndens forbandelse er den eneste mørke plet i hans strålende skaberværk, skal blive æret frem for alle andre verdener i Guds univers. Her, hvor Guds Søn iklædte sig menneskeskikkelse, her, hvor herlighedens Konge levede, led og døde, her skal Guds bolig være hos menneskene, når han gør alting nyt, "og han skal bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud selv skal være hos dem og være deres Gud. Og til evige tider skal de forløste vandre i Herrens lys, og de skal prise ham for hans uudsigelige gave: IMMANUEL: "GUD MED OS!"

Kristi plan er den eneste trygge plan. Han erklærer: "Se, jeg gør alting nyt." Åb 21,5. "Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning." 2Kor 5,17. Frelseren opmuntrer ikke til at tro at han vil godtage en lappeløsnings religion. En sådan religion har ingen værdi i hans øjne. Til at begynde med kan det se ud som om det er noget af jeget og noget af Kristus, men man opdager hurtigt at der ikke er noget af Kristus. Egenkærlighedens lapper øges til klædningen bliver dækket af dem.